Jeg har fulgt den danske debat om personlig branding i ti år. Og noget har ændret sig. I starten handlede det om at blive set. I dag handler det om at blive genkendt. Men paradokset er, at jo flere der forsøger at skille sig ud, jo mere ens bliver de. Alle skriver de samme LinkedIn-opslag om sårbarhed og autenticitet, og alle bruger de samme stockfotos af mennesker der peger på whiteboards. Det er som om vi har lært at spille en rolle, men har glemt hvem vi egentlig er.
Jeg har blandt andet set, hvordan konsulenten Per Brændgaard arbejder med autentisk tilstedeværelse på sin hjemmeside perbraendgaarddk.com, og det gav mig en ny vinkel. Han gør noget de færreste gør: han taler om det han faktisk laver, ikke om det han gerne vil have folk til at tro han laver. Det lyder banalt, men det er det modsatte af hvad de fleste selvstændige gør. De fleste bygger en facade, og så bruger de al deres energi på at vedligeholde den. Spørgsmålet er: hvor længe kan du holde til det?
Hvorfor den perfekte facade koster dig troværdighed
Jeg har interviewet små virksomhedsejere og freelancere det seneste år. En af dem, en grafiker, fortalte at hun brugte fire timer om ugen på at planlægge sine Instagram-opslag. Hun skrev tekster der skulle lyde spontane, men som var gennemtænkte til mindste detalje. Resultatet? Hun fik likes, men ingen kunder. Hendes følgere kunne mærke at der var noget falsk, selvom de ikke kunne sætte ord på det. Og det er pointen: troværdighed er noget din krop mærker før din hjerne kan analysere det. Når du forsøger at være en anden, bliver du utroværdig. Du kan ikke skjule det. Dit sprog, dine billeder, dine valg – alt sammen signalerer om du står ved dig selv, eller om du spiller en rolle.
Tag et kig på de mennesker du selv stoler på i dit fag. Hvad har de til fælles? De fleste af dem er ikke de mest polerede. De er dem der tør sige noget kontroversielt, eller dem der siger “det ved jeg ikke” når de ikke ved det. Den slags kræver mod. Men det giver også en form for frihed. Du behøver ikke at huske på hvilken maske du havde på i går. Du kan bare være den samme i dag.
Tre konkrete ting du kan gøre for at skille dig ud
Jeg har samlet tre metoder fra de mennesker jeg har mødt, som faktisk lykkes med at være autentiske uden at blive klichéer. De er ikke svære, men de kræver at du stopper med at sammenligne dig med andre.
- Skriv en gang om ugen om noget du har lavet, ikke om noget du har læst. Det behøver ikke være et langt blogindlæg. Bare en historie om en kunde, en fejl du begik, eller en metode du testede. Det viser hvem du er i praksis.
- Drop de generiske fotos – brug billeder fra din hverdag. Et billede af dit rod på skrivebordet fortæller mere end et professionelt portræt med en kop kaffe. Det gør dig menneskelig.
- Svar på spørgsmål i stedet for at poste udtalelser. Når du svarer på noget en kunde eller en kollega har spurgt om, taler du direkte til en reel problemstilling. Det er langt mere relevant end endnu et “hvad jeg har lært af at fejle”-opslag.
Disse tre ting kræver at du tør være uperfekt. Men det er præcis den uperfekthed der gør dig interessant. Hvis du bare kopierer en andens opskrift, bliver du en kopi. Og der er allerede nok af dem.
Hvordan du finder din egen stemme i et støjende marked
Jeg har spurgt mig selv: hvad gør at du husker en bestemt konsulent eller en bestemt blog? Det er sjældent indholdet alene. Det er stemmen. Den måde vedkommende sætter ord på tingene på. Det er som en signatur. Du kan genkende den uden at se navnet. Og den stemme kommer ikke af at følge en manual. Den kommer af at skrive og tale som du gør, når du er ærlig. Prøv at optage dig selv når du forklarer dit arbejde til en ven. Brug det sprog. Det er dit.
Hvad er det værste der kan ske? At nogen ikke kan lide dig. Det sker alligevel. Men hvis du prøver at være alt for alle, bliver du ingenting for nogen. Jeg ser for mange dygtige mennesker der gemmer sig bag en professionel facade. De skriver i tredje person, de bruger lange fremmedord, og de glemmer at de taler til mennesker. Mennesker reagerer på mennesker. Ikke på virksomheder.
Næste gang du skriver et opslag, en mail eller en hjemmeside, så spørg dig selv: ville jeg sige det her til en person jeg sad overfor? Hvis svaret er nej, så skriv om. Det er den eneste regel du behøver. Resten er bare teknik.